Log på medlemsnettet
Brugernavn:
Password:
Du er logget ind som:

Posten dropper trapperne


Fra næste år er det i mange etageejendomme slut med at få posten ind ad brevsprækken i døren. Beboere i etageejendomme må i stedet ned i stueetagen og hente avisen og posten i et brevkasseanlæg.

Men Post Danmark tror, at ikke alle er klar over de nye regler og opfordrer ejerne af etageejendomme til at sætte gang i de nye fælles postkasser i stueetagen, så postbuddet i fremtiden kan slippe for trapperne.

- Vi ved af erfaring, at det kan tage tid at få besluttet, hvor anlægget skal sidde, så det både lever op til lovens krav og beboernes ønsker om, at det er let tilgængeligt og ikke sidder i vejen, siger Søren Ravn Jensen, vicedirektør for privatkunder i Post Danmark.

Kun en tredjedel har brevkasseanlæg
Derfor har Post Danmark allerede sidste år sendt breve ud til alle administratorer af ejendomme. Og i de kommende uger modtager alle ejerne brev om opsætning af anlæggene.

Folketinget besluttede i 2004, at alle etageejendomme opført før 1974 senest med udgangen af 2009 skal have brevkasseanlæg i stueetagen.

Kun cirka en tredjedel af de mere end en million berørte danskere bor i ejendomme, der har nu opsat og bruger et brevkasseanlæg.

- Selv om der på nuværende tidspunkt er cirka 100.000 etageejendomme, hvor man ikke har opsat og bruger et brevkasseanlæg, er det fortsat vores forventning, at langt de fleste vil være klar til årsskiftet. Vi stopper naturligvis ikke udbringning af post fra den ene dag til den anden, men i sidste ende er det ejernes ansvar, at anlæggene er sat op, siger Søren Ravn Jensen.

Ældre vil fortast få post til døren
Alle handicappede og folk over 65 år vil dog fortsat have mulighed for at få leveret post til døren.

Alle over 65 år skal henvende sig på posthuset, mens bevægelseshæmmede og handicappede kan søge dispensation gennem Socialforvaltningen.
Lejernes LO i Hovedstaden - Vester Voldgade 9,1. - 1552 København V - info@llo.dk
Dankort